Fælles nat
Fælles Nat/aften bymidte betjener alle borgere i Roskilde Kommune, der via den centrale visitation i Roskilde Kommune, er godkendt til at modtage hjælp til personlig pleje eller praktiske opgaver i eget hjem.
Natsygeplejerskerne betjener borgere i eget hjem og beboere på plejehjem.
Vi lægger vægt på at give vores borgere en god service ud fra en høj faglighed.
Kulturen i gruppen bærer præg af uformalitet og at den enkelte har medindflydelse på eget arbejde samt medansvar for et godt arbejdsmiljø.
Personale og indmøde:
Fælles Nat/aften bymidte har ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, mv. Fælles Nat/aften bymidte har til huse på Lillehjemmet, Dronning Margrethes Vej
28, 4000 Roskilde.
Værdier og normer
Vi arbejder ud fra Roskilde Kommunes værdigrundlag om at skabe attraktive tilbud til mennesker gennem kvalitet og arbejdsglæde. Vi ønsker at imødekomme borgernes individuelle behov ud fra Roskilde Kommunes politisk vedtagne kvalitetsstandarder (se www.roskilde.dk/kvalitetsstandarder).